Kirurgen

ISBN:  9788771073386
E-bog
368  sider
Oversætter:  Anne Mette Poulsen
Udgivelsesdato:  02-03-2015

 

#1 i Rizzoli og Isles-serien

Han ved præcis, hvor det gør ondt …

Han sniger sig ind i kvinders hjem om natten og lister sig lydløst ind i deres soveværelser, hvor de snart vil vågne op til deres livs mareridt. Præcisionen ved hans fremgangsmåde antyder, at der er tale om en gal læge, hvad der får aviserne i Boston til at kalde ham ’Kirurgen’. Med kriminalassistenterne Thomas Moore og Jane Rizzoli i spidsen må politiet opsøge offeret for en næsten identisk forbrydelse – for to år siden nedkæmpede og dræbte lægen Catherine Cordell sin overfaldsmand, inden han kunne nå at fuldføre sit forehavende.

Men denne nye morder genskaber med uhyggelig akkuratesse detaljerne omkring overfaldet på Cordell. For hvert nyt mord er det, som om han håner hende og indsnævrer afstanden fra hendes arbejdsplads til hendes hjem. Og hverken Moore eller Rizzoli kan beskytte Cordell mod en hensynsløs morder, som tilsyneladende kender – og svælger i – den hemmelige frygt hos de kvinder, han dræber.

 

Pressen skriver

‘Gerritsen er uddannet læge, og det tilføjer bogen en særlig grad af autenticitet som man sjældent ser i genren … Bogen er let at læse, og der er blevet plads til både romantik og bloddryppende mord, og som læser holdes man fanget indtil de sidste sider … Velskrevet og spændende thriller, med et ganske fængende omslag.’  Dansk BiblioteksCenter

‘Husk at låse dørene, se dig over skulderen og tjekke under sengen, inden du går i gang med bogen.’ * * * * *  Krimifan.dk (5 hjerter)

Kirurgen starter yderst grusomt og blodigt, og grusomheden holder hele vejen igennem. Lad være med at begynde på den lige inden sengetid – både fordi den kan være yderst svær at slippe igen, men især fordi man måske ikke har lyst til at slukke lyset, når man ligger den fra sig.’  Bech’s Books

‘En virkelig spændende krimi – bogen er skrevet hvor der er tempo over handling, den er spændende, skræmmende og nervepirrende.’  Bogrummet

‘Bogen er meget spændende, der er både action, humor og en god og medrivende historie.’ – Krimi-Cirklen

-